Tine er salonejer. Hun elsker sin virksomhed og sit fag. Hun nyder, at hun i hverdagen veksler mellem at betjene sine kunder med de nyeste trends inden for klipning og farvning – og samtidigt driver forretning, er leder og har ansvar.
Af Per Tange, Dansk Revison, Viborg
Men fra tid til anden kunne hun godt ønske regnskaber, bogføring og tal langt væk – det er ikke det, hun brænder for. Hun kan godt komme til at tænke på den slags opgaver som noget, der bare skal ordnes og overstås.
Så når Tine får sit regnskab tilbage fra revisoren, skynder hun sig at arkivere det og tænker ofte ikke mere over det … Men det burde hun måske?
Få mere ud af dit regnskab – spørg din FrisørRevisor
Hvis du har det ligesom Tine, er der risiko for, at du ikke får det ud af dine regnskaber, som du kan. Et regnskab er ikke bare et stykke papir, der skal i skuffen. Det giver først rigtig mening, når du interesserer dig lidt for tallene og prøver at forstå dem.
Hvis du synes det virker uoverskueligt at sætte dig ind i regnskabet, har du måske brug for sparring. Det er en god ide at kontakte din FrisørRevisor for uvildig rådgivning, gennemgang og analyse af dit regnskab.
Vi kender din branche og har relevant erfaring. Det er heller ikke uden betydning, om du driver salon i en lille by eller på en central gade i storbyen, så du skal tale med en, der kender dit lokalområde.
Et samarbejde mellem en virksomhed og dens revisor er en tillidssag. FrisørRevisorerne er ikke til for banken, SKAT eller andre. Vi har dine interesser for øje og hjælper dig til at optimere din forretning.
Find din revisor på www.frisorrevisor.dk
Tænk hvis …
… en gennemgang af dit regnskab viste, at din bruttoavance er for lav, men at små ændringer ville betyde, at du fik råd til en inspirationstur på frisør-messe i London, kurser til dine ansatte eller nye føntørrer til hele salonen?
Det vil være synd at gå glip af.
NB. Dette indlæg kan indeholde takster og info om regler, der er blevet ændret siden udgivelsen. Kontakt din FrisørRevisor, så du er sikker på, at du altid får den mest opdaterede viden.