Mange er ikke klar over, at medarbejdere gerne må få betalt deres arbejdstøj, hvis der er logo på tøjet … vidste du det?
Vi gør det alle sammen, når vi slentrer en tur gennem vores lokale gågade og passerer et forretningsvindue. Vi aflæser om udstillingen i vinduet er smart, indbydende, professionel og pæn? Og hvad med de ansatte? Er påklædningen og udstrålingen i top?
Som salonejer ved du, at du er dit eget visitkort. Du kender betydningen af god udstråling og fremtoning, når kunden skal vælge netop din salon til at få klippet og plejet de slidte lokker – og det gælder selvfølgelig også dine ansatte.
Vores førstehåndsindtryk er med til at afgøre, om det er en butik, en restaurant eller en frisørsalon, vi har lyst til at besøge.
Glade ansatte giver god service
Det er den varme kaffe på kanden, måske et stykke chokolade og friske blomster på bordene, der giver kunden en god helhedsoplevelse. Men det er også vigtigt at huske personaleplejen – for det er dine ansatte, der skaber den direkte kontakt til kunden og skal sørge for den gode stemning i salonen.
”Arbejdstøj er et rigtigt brugbart personalegode, der kommer både mester og de ansatte til gode. Og ved at opfylde få kriterier kan udgiften til arbejdstøjet trækkes fra i SKAT”, siger FrisørRevisor Kim Sørensen fra Øernes Revision i Nykøbing Falster afdelingen.
Mange snyder sig selv for muligheden for at trække udgifterne til arbejdstøj fra i SKAT – og tænker måske ikke over, at et logo på tøjet tilmed er en god mulighed for ekstra markedsføring.
Sæt logo på tøjet
Om I er til cowboybukser, skjorter, t-shirts eller blazere er ikke det afgørende i denne sammenhæng. Det afgørende er, at der er påsyet, trykt eller broderet salonens logo eller navn på tøjet.
Derudover skal de årlige udgifter til arbejdstøj og øvrige personalegoder holde sig under en bagatelgrænse på 5.700 kroner.
Er du i tvivl om reglerne, så tjek med din FrisørRevisor.
”Det gode førstehåndsindtryk kan være en meget god investering,” siger FrisørRevisor Kim Sørensen.
Det er nu, du skal tilpasse din forskudsopgørelse for 2015, så du undgår ubehagelige overraskelser i slutningen af året. SKAT genererer automatisk en forskudsopgørelse, som baserer sig på dine indkomstoplysninger for 2013. Men dine indkomstoplysninger kan have ændret sig siden da, og så er det vigtigt at tilpasse. De typiske ændringer for dig kunne være indkomstmæssige ændringer fra din virksomhed, ændring i kørselsafstand til din salon, ændring i renteudgifter eller køb og salg af bolig. Du er altid velkommen til at kontakte din FrisørRevisor, hvis du ønsker hjælp til din forskudsopgørelse eller har andre spørgsmål.Husk din forskudsopgørelse
NB. Dette indlæg kan indeholde takster og info om regler, der er blevet ændret siden udgivelsen. Kontakt din FrisørRevisor, så du er sikker på, at du altid får den mest opdaterede viden.