Skal andet halvår være anderledes? Det er tid til at evaluere.

Er du tilfreds med det første halve år i din salon? Eller er der nogle områder, hvor det kunne være bedre? Efter en dejlig sommerferie er det tid til at evaluere.

Du kender helt sikkert til nytårsforsætter… De der gode intentioner, som du siger højt den 31. december, mens du hopper ned fra en stol og skåler i champagne. Der går som regel en måneds tid, og så er de glemt igen.

Men har du tænkt over, at du også for din forretning kan tænke i udvikling, forsætter og nye ideer?

Og faktisk er det et rigtigt godt tidspunkt at gøre det efter en sommerferie, hvor du måske har haft lukket og har holdt fri, så du har fået det hele lidt på afstand.

Prøv at kigge på din forretning med kritiske øjne og se på, om du er tilfreds med første halvår, eller om du gerne vil se nogle ændringer i det andet halvår.

Faldet i driftsfælden

For du er sikkert glad for at møde på arbejde og drive din salon, og du er måske også så heldig, at I har travlt i salonen?

Det er dejligt, men det kan også være ”farligt”. Farligt står i citationstegn, for det vi mener er, at det kan være farligt at falde i en driftsfælde, hvor du har travlt med at passe din virksomhed, klippe hår, farve, ordne regnskab og bogholderi de sene aftentimer eller måske i weekenden – og pludselig er der gået endnu et år.

Du skal selvfølgelig ”drifte” og sørge for, at det hele kører, og at der er materialer og sakse nok. Men som mester og chef skal du også gøre noget andet.

Du skal nemlig tænke i udvikling og nye ideer, så din salon følger med tiden – og med dig og dine ønsker for fremtiden.

Brug en sparringspartner

Men det kan være svært at se på sin forretning udefra. Og det kan også være svært at snakke med sin ægtefælle, venner eller veninder om det. De er typisk ikke selvstændige og har ikke det selvstændige mindset, som det kræver, når man skal tænke på at udvikle sin forretning.

Det kan være, at du skal prøve at opsøge en ERFA-gruppe, hvor I kan udveksle erfaringer. Det kan være, at du skal finde relevante netværk tæt på din salon, eller det kan være, at du skal bruge en rådgiver, som i forvejen kender din forretning. Det kunne eksempelvis være din FrisørRevisor, som både kender din salon og branchen.

Med ham eller hende kan du sparre om nogle af de ideer, du har for din forretning. Din revisor kan stille nogle af de spørgsmål, du måske ikke engang selv har tænkt på – og er også god til lige at sætte fingeren på det med pengene, som kan være svært at finde ud af selv.

Det er altid sundt med et par andre øjne på forretningen og en FrisørRevisors øjne kan være mange penge værd for dig.

Hvis du vil prøve noget nyt, så spørg dig selv:

  1. Hvad gik godt i første halvår?
  2. Hvordan kan jeg få mere af det?
  3. Hvad kunne være bedre i første halvår?
  4. Hvordan kan jeg få mindre af det?
  5. Sæt tid af i kalenderen til at få det gjort!

God fornøjelse.

Husk at du altid kan få flere ideer tips og tricks på vores her på vores hjemmeside

NB. Dette indlæg kan indeholde takster og info om regler, der er blevet ændret siden udgivelsen. Kontakt din FrisørRevisor, så du er sikker på, at du altid får den mest opdaterede viden.